Sådan started det

Det var den lokale gårdejer Frands Olsen, der i 1872 lod opføre Tikøb Mølle. Frands Olsen, der var født i Harreshøj, ejede Tikøb-gården Søgaard, som han havde arvet efter sin fader.
Møllen fortsatte i slægtens eje, først til svigersønnen Jens Jensen, dernæst til dennes søn, Holger Jensen. I 1926 indlagdes en dieselmotor i møllen, således at man ikke udelukkende var afhængig af vindstyrken. Omkring 1970 blev møllevingerne taget ned – af sikkerhedshensyn.
I 1985 ejede Johannes Lorentzen og hans søn Herluf møllen. Johannes Lorentzen havde arbejdet der siden 1940, og de havde overtaget den nogle år forinden. Den 7/5 1985 skriver Frederiksborg Amts Avis, at møllens ejere ikke havde råd til at betale for en restaurering af møllehatten. På daværende tidspunkt var den i en meget dårlig stand, og naboer til møllen frygtede at dele af hatten ville falde ned. Johs. Lorentzen fortalte til avisen, at det ville være meget dyrt at restaurere møllehatten – en opgave der ville løbe op i flere hundrede tusinde kroner – og det endda uden møllevinger.
Et møllelaug på Fyn havde tilbudt familien at lægge et fladt tag på møllen mod at overtage hatten sammen med de indre bevarede dele af mølleværket.
Tikøb Borger- og Grundejerforening fandt løsningen med et fladt tag uacceptabel. Foreningen anså møllen for at være et værdifuldt træk i byens profil. Derfor rettede de, i forståelse med ejerne, en henvendelse til ejendomsudvalget for at få rejst midler til en fremstilling af en ny møllehat af samme ydre udformning. Det praktiske arbejde skulle udføres som et kommunalt beskæftigelsesprojekt.
Pengene blev nok aldrig fundet, for senere forsvandt møllehatten – og i dag står møllen – kroppen kun som en skygge af sig selv.
Litteratur
Kjeld Damgaard: Vindmøllerne i Tikøb Kommune (Helsingør Kommunes Museers Årbog 2006)
Men historien stopper ikke her for en ildsjæl overtog møllen.
Læs vores facebook opdateringer
- I ønskes alle et godt nytår fra Tikøb Mølle Forening. Vi glæder os til at se jer, til en masse spændende arrangementer i 2026. (Tak til Susanne for billedet) (Feed generated with FetchRSS)
- Glædelig Jul og Godt Nytår til alle (Feed generated with FetchRSS)
- Så er der kommet to "nye billeder" frem: 1. Akvarel malet 20/9-1927 og 2. Luftfoto fra 1991 (Feed generated with FetchRSS)
- Tak for en (u-)hyggelig Halloween-aften i fredags. Det var godt at se så mange besøgende. Her er lidt billeder til gensyn, eller for dem som gik glip af vores lille event. Og husk at man for et beskedent årligt beløb kan blive medlem af Tikøb Mølle Forening, og være med til at støtte op om […]
- Husk det er imorgen, at spøgelser og monstre render rundt… 👻💀👹🎃🤡Også på Tikøb Mølle mellem kl. 19 og 23. (Feed generated with FetchRSS)