Sådan started det

Det var den lokale gårdejer Frands Olsen, der i 1872 lod opføre Tikøb Mølle. Frands Olsen, der var født i Harreshøj, ejede Tikøb-gården Søgaard, som han havde arvet efter sin fader.
Møllen fortsatte i slægtens eje, først til svigersønnen Jens Jensen, dernæst til dennes søn, Holger Jensen. I 1926 indlagdes en dieselmotor i møllen, således at man ikke udelukkende var afhængig af vindstyrken. Omkring 1970 blev møllevingerne taget ned – af sikkerhedshensyn.
I 1985 ejede Johannes Lorentzen og hans søn Herluf møllen. Johannes Lorentzen havde arbejdet der siden 1940, og de havde overtaget den nogle år forinden. Den 7/5 1985 skriver Frederiksborg Amts Avis, at møllens ejere ikke havde råd til at betale for en restaurering af møllehatten. På daværende tidspunkt var den i en meget dårlig stand, og naboer til møllen frygtede at dele af hatten ville falde ned. Johs. Lorentzen fortalte til avisen, at det ville være meget dyrt at restaurere møllehatten – en opgave der ville løbe op i flere hundrede tusinde kroner – og det endda uden møllevinger.
Et møllelaug på Fyn havde tilbudt familien at lægge et fladt tag på møllen mod at overtage hatten sammen med de indre bevarede dele af mølleværket.
Tikøb Borger- og Grundejerforening fandt løsningen med et fladt tag uacceptabel. Foreningen anså møllen for at være et værdifuldt træk i byens profil. Derfor rettede de, i forståelse med ejerne, en henvendelse til ejendomsudvalget for at få rejst midler til en fremstilling af en ny møllehat af samme ydre udformning. Det praktiske arbejde skulle udføres som et kommunalt beskæftigelsesprojekt.
Pengene blev nok aldrig fundet, for senere forsvandt møllehatten – og i dag står møllen – kroppen kun som en skygge af sig selv.
Litteratur
Kjeld Damgaard: Vindmøllerne i Tikøb Kommune (Helsingør Kommunes Museers Årbog 2006)
Men historien stopper ikke her for en ildsjæl overtog møllen.
Læs vores facebook opdateringer
- Der er lukket for salg af billetter til spisning på lørdag til Møllefesten i Borsholm ForsamlingshusDer er lukket for salg af billetter til spisning på lørdag til Møllefesten i Borsholm Forsamlingshus. Men… hvis du ikke vil gå glip af vores fantastiske live-bands og efterfølgende nat-disko, så er det muligt at købe billet i døren til 225kr. EFTER kl.19:30 🎶🥂(Feed generated with FetchRSS)
- Husk det er sidste dag idag, hvor man kan købe billetter til Møllefesten på lørdag 🥂🎶🎵🍽 Der bliver IKKE solgt billetter til spisning i døren.(Feed generated with FetchRSS)
- Så er der kun en uge til årets sidste Møllefest. Vi har stadig en del billetter tilbage, så skynd jer og køb, hvis det ikke allerede er gjort. Fristen for at købe billet er mandag, da der skal bestilles rette mængde mad 😋🍽 Ps det vil IKKE være muligt at købe billet til spisning i […]
- Så blev det tirsdag. Husk at vi holder tirsdags-åbent i aften. Så trænger du til en lille tur før/efter aftensmaden, så kig forbi i det gode vejr 🌞 (Feed generated with FetchRSS)
- Billetterne til portvinsmagning fredag er UDSOLGT. Men mon ikke der kommer noget tilsvarende i fremtiden 🙂 I mellemtiden har vi dog vores Møllefest d. 5/9 . Så skynd jer at købe billet, hvis det ikke allerede er gjort. (Feed generated with FetchRSS)